Daddy's hjemmelavede pizzaer
Pizza dej til 4 pizzaer:
50g. Gær
1 tsk. Salt
5 spsk. Olie
600g. Hvedemel, gerne 12% protein
3,75 dl. Vand
Smuldr gæren, tilsæt lunkent vand og rør sammen.
Tilsæt salt og olie og til sidst melet.
Æltes igennem og skal hæve i 15 - 30 min.
Efter hævningen deles dejen i 5 (ca. 180 g) lige store dele og rulles derefter tyndt ud til Ø 285 mm.
For inspiration til fyld, se vores forslag ude i venstre side.
Pizzadej (samme dag)
Opskrift.:
2 ½ dl. vand
20 g. gær
4 spsk. olie
15 g. salt
15 g. sukker
425 g. mel, gerne 12% protein
Fremgangsmåde.:
Kom vand og gær i en køkkenskål eller evt. i køkkenmaskinen.
Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt de øvrige ingredienser, hold dog lidt af melet tilbage til at justere dejens konsistens med.
Ælt dejen godt til den er glat og smidig, - nærmest elastisk.
Lad derefter dejen hæve i lidt mel på køkkenbordet i ½ time, tildækket med et viskestykke og gerne et stykke plastik.
Del derefter dejen i 3 (ca. 180 g) lige store stykker og lad dem hvile, tildækket i 10 min.
Bløddejsopskrift.:
Opskrift giver ca. 1080 g. dej.
2 ½ dl. Vand eller mælk evt. halv af hver.
1 æg
50 g. gær
45 g. sukker
5 g. salt
100 g. smør eller margarine (stuetemperatur)
Ca. 650 g. hvedemel, gerne 12% protein da mel kan svinge en del i vandoptagelse kan det forekomme, at der skal tilsættes mere end opskriften anviser. Dejen skal være behagelig at arbejde med, så den må ikke være klisteret.
Fremgangsmåde.:
Uanset hvad vi laver i køkkenet eller ved grillen er det altid en god ide, at alle ingredienser er vejet af inden vi begynder at ælte dejen.
Kom mælk/vand, æg og gær i en køkkenskål eller en køkkenmaskine og opløs gæren.
Tilsæt sukker, salt og smør/margarine.
Tilsæt melet, hold dog lidt tilbage, til at justerer konsistensen med.
Æltes dejen i en køkkenskål, tages dejen op når den er sammenhængende og æltes videre på køkkenbordet.
Æltes dejen i hånden er det en god ide, at krydsælte med begge hænder (skiftevis med højre og venstre hånd) - tryk med højre hånds håndrod ned i dejen samtidig med, at dejen presses væk fra kroppen, dejen vil under denne fremgangsmåde rulle - således, at der kommer spænd i dejen. Samme fremgangsmåde bruges med venstre hånd.
Når dejen føles spændstig, glat og ens i struktur er dejen æltet tilstrækkelig.
Læg dejen, tildækket med et stykke plastik i lidt mel på køkkenbordet.
Da der er ret go' gang i bløddejen pga. gær og sukkermængden er 15 min. tilstrækkelig i hviletid. Dejen kan nu forarbejdes til det man ønsker at lave.
Burgerboller 90 g. pr. stk.
Krydderboller 85 g. pr. stk.
Alm. Boller 65 g. pr. stk.
Pølsebrød 60 g. pr. stk.
Dej til en klippet bløddejsstang 150 g. pr. stk.
Rosinbrød 350 g.(i en leverpostejsform)